Ugelbølle Friskoles

ANTIMOBBESTRATEGI

Formålet med denne antimobbestrategi er at sikre et godt læringsmiljø og forebygge mobning, herunder digital mobning både på skolen og i fritiden.

Du kan anvende indholdsfortegnelsen til at springe til det ønskede afsnit.

Trivsel og formål

Trivsel og læring er hinandens forudsætninger. På Ugelbølle Friskole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Her skal alle børn være trygge, opleve trivsel og kunne færdes frit og frigjort i alle de sammenhænge, de indgår i i hverdagen på skolen. Med trivsel forstår vi, at den enkelte udvikler og udfolder sig i sunde relationer og meningsfulde fællesskaber. Både trivsel og fællesskab er begge en del af skolens fire værdier.

Formålet med denne antimobbestrategi er at sikre et godt læringsmiljø og forebygge mobning, herunder digital mobning både på skolen og i fritiden.

Derfor er det skolens mål at prioritere forebyggelse af mistrivsel og mobning, standse ethvert tilløb til mobning samt at gribe ind, såfremt mobning finder sted. Skolen vægter en anerkendende og ligeværdig dialog mellem alle parter; dvs. børn, medarbejdere og forældre.

Vi vægter det sociale fællesskab, der bygger på gensidig respekt, tolerance og omsorg, højt. Vi har alle – medarbejdere, forældre og børn – et fælles ansvar for at arbejde aktivt for et trygt miljø, der minimerer antallet af børn, der mistrives, udsættes for mobning eller andre krænkelser.

Et fællesskabsorienteret syn på mobning

På Ugelbølle Friskole anvender vi et fællesskabsorienteret syn på mobning der baserer sig på den nyeste forskning, der pointerer, at mobning er et gruppefænomen og at roden til mobning skal findes i utrygge kulturer og uhensigtsmæssige fællesskaber. Et fænomen, der opstår i fællesskabet og som værende uafhængig af individers personlighed og fremtræden. Mobning eller lignende er bevidste eller ubevidste handlinger, der holder én eller flere børn udenfor fællesskabet. Det er på dette grundlag, vi arbejder forebyggende og indgribende i forhold til mobning, digital mobning og lignende.

Hvorfor opstår mobning? – se video

Hvad er forskellen på drilleri, konflikter og mobning? 

Kilde: Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM)

Det kan være svært at skelne, og i praksis kan grænserne for det ene og det andet smelte sammen. Både drillerier og konflikter er en naturlig del af mødet med andre mennesker, men kan over tid udvikle sig til mobning hvis det ikke håndteres.

Drilleri er en form for adfærdssprog mellem mennesker. Det er typisk enkeltstående, tilfældige og spontane situationer, i modsætning til mobning, som er en systematisk udstødelse. Drilleri kan også være generende, men i modsætning til mobning fører drillerier ikke til at nogen bliver ekskluderet fra fællesskabet.

Konflikter er nødvendige og vil altid opstå mellem børn i en gruppe. Mobning adskiller sig fra konflikter ved, at konflikter altid opstår mellem to ligeværdige parter eller grupper. I mobning er der altid et ulige magtforhold. Hvis en konflikt vokser sig stor, kan den udvikle sig til mobning. Derfor er det vigtigt at lære at håndtere konflikter på en positiv og konstruktiv måde, inden de vokser sig for store.

Digital mobning

Når mobning foregår over mobilen/de sociale medier er det i bund og grund de samme ting, der i spil som ved anden mobning. Alligevel har digital mobning nogle særlige karakteristika, man skal være opmærksom på:

Karakteristika ved digital mobning (Kilde – DCUM)

  • At den er anonym
  • At den ikke stopper, når man går hjem
  • At man er eksponeret – alle kan læse med
  • At rollerne er flydende

Mobning – også digitalt – er et fælles ansvar, der skal løses i samarbejde mellem børn, skole og forældre.


Eksempler på digital mobning kan være:

  • At lægge eller dele krænkende eller diskriminerende tekst eller billeder på de sociale medier
  • At udelukke bestemte personer fra sociale fora: f.eks. fra en klasse gruppe på Facebook

Det forebyggende arbejde

Der arbejdes generelt med trivsel i skolens hverdag i såvel faglige som sociale sammenhænge gennem fællesskabende didaktik og pædagogik. Det betyder, at der arbejdes i klasserne og på tværs af hele skolen på at skabe og fastholde et højt trivselsniveau.

Børn skal lære at begå sig i en mangfoldig verden, hvor andre handler og tænker anderledes end dem selv. Derfor arbejder skolen med, at der i konfliktsituationer eller konfrontationer mellem børnene, opnås læring. Vi anser konflikter som en naturlig del af livet og ønsker at bidrage til, at børnene lærer at håndtere disse situationer på en hensigtsmæssig måde. Konflikter anses derfor ikke som mobning eller lignende.

Vi har fokus på sprog og kommunikation og henstiller til, at alle taler ordentligt til hinanden, med hinanden og om hinanden.

Vi er nysgerrige og ønsker, at børns perspektiver bliver hørt. Det gør vi gennem børnesamtaler, klassesamtaler, klassemøder mm. 

I klasserne arbejdes der løbende med klassens trivsel. Det sker gennem forskellige aktiviteter, samtaler og metoder. 

På Ugelbølle Friskole bliver alle børn mødt af aktiviteter, der støtter op om fællesskabet. Man har f.eks. i indskolingen valgt at bruge Mary Fondens ”Fri for mobberi”. ”Fri for mobberi” arbejder indgående med udvikling af tolerance overfor forskellighed, respekt for andre både i tale og samvær, omsorg for hinanden og mod til at stå frem og tage ansvar, når vi ser noget, der ikke er i orden. I indskolingen anvendes taktil-massage (nakke- og rygmassage, som børn giver hinanden på skift). Antimobningen er den røde tråd i alle de mange forskellige aktiviteter. Ud fra devisen: ”Den man rører – mobber man ikke”. 

Udover Fri for Mobberi arbejdes der med materialer fra DCUM, Red Barnet, Børns Vilkår, Klassetrivsel.dk m.m.

Vi har både fokus på det store fællesskab – morgensang, fælles emneuger og arrangementer for hele skolen – men også på, at der bliver skabt små fællesskaber i klasserne og på tværs af klasserne. Alle børn har en eller flere skolevenner på tværs af alder, hvor de store og de små følger hinanden gennem skolegangen.

Trivselsundersøgelse

For at forebygge og identificere tegn på mobning og højne trivslen, laver vi hvert år en trivselsundersøgelse og arbejder efterfølgende både på skole- og klasseniveau med trivslen ud fra undersøgelsens resultater. 

Forebyggelse af digital mobning

For at undgå digital mobning arbejder vi på Ugelbølle Friskole for at opbygge positive og tolerante fællesskaber uden for de sociale medier. Samtidig arbejder vi forebyggende igennem forløb om Digital Dannelse, det gør vi for at styrke børns digitale kompetencer, så de står bedst muligt rustet til at møde de udfordringer og dilemmaer de kan møde i deres online liv. Det betyder at børn undervises i digital etikette, online sikkerhed og ansvarlig brug af sociale medier.

Til forældremøder vil skolen inddrage forældrene og give dem oplysninger om vores arbejde med dette samt anvise, hvordan de som samlet forældregruppe kan skabe en god kommunikationskultur i klassen.

Forældres rolle i det forebyggende arbejde

Som forældre til børn på skolen understøttes det forebyggende arbejde ved at tilgå børns perspektiver og fortællinger med nysgerrighed og åbenhed, og ved at udvise respekt for andre børn, skolen, medarbejdere og andre forældre. Forældre bakker ligeledes op om det forebyggende arbejde som skolen iværksætter.

Ligeledes er det en stor understøttelse, når forældre i børnenes konfliktsituationer er åbne for alle børns perspektiver og støtter op om, at alle børn skal lære af de situationer, de kommer ud for på deres vej. For at understøtte det forebyggende arbejde i skolen, er det vigtigt, at forældre bakker op om det fællesskabsorienterede mobbesyn og derved ikke tillægger enkelte børn eller andre forældre skyld eller udskammes. Mobning eller lignende forebygges bedst ved et åbent og inkluderende fællesskab.

Det indgribende arbejde

Hvad kan du gøre som forælder, hvis dit barn ikke trives?

Det er vigtigt at huske, at alle børn vil opleve konflikter i løbet af skoletiden. Konflikter er med til at udvikle børn og så længe de håndteres hensigtsmæssigt er de en del af en sund udvikling. Men konflikter må ikke blive den dominerende oplevelse af at være i skole. Så skal der handles på det. Hvis dit barn i en periode ikke trives, er det vigtigt at have tæt kontakt og samarbejde med klasselæreren og klassepædagogen og eventuelt andre voksne omkring klassen. Klasseteamet vurderer, om indsatsen kan håndteres ved egen hjælp, eller om det kræver hjælp fra PPR, skoleledelse eller andre. Vi opfordrer også forældre til at være opmærksomme på barnets fravær. Fravær er en tydelig trivselsmarkør og noget vi her på skolen er opmærksomme på. Vi vil gerne tage hånd om udfordringerne sammen med barnet. Derfor er det vigtigt at jeres barn opfordres til at komme i skole, også selvom det er svært.

Kommunikation

Hvis der er mistanke om mobning

  • Barnet kontakter sin klasselærer og/eller klassepædagog
  • Forældrene kontakter klasselærer og klassepædagog
  • Den ansatte kontakter lederen

Kommunikationen mellem skole/hjem foregår i en konstruktiv dialog, hvor man forholder sig åbent og undersøgende på problemstillingen og husker det fællesskabsorienteret mobbesyn og definitionerne heraf. Husk at vi ikke må udtale os om andre børn og indsatser ift. dem.

Analyse

Når skolen får mistanke om eller bliver gjort bekendt med en mistanke om at der foregår mobning eller lignende, tilgås de indgribende indsatser med en undersøgende tilgang, hvor det gennem grundig analyse af problematikken klarlægges, hvorvidt der er tale om mobning eller lignende, eller om der er tale om almindelige konflikter, uoverensstemmelser eller misforståelser. Analysen beror blandt andet på de 8 tegn på mobning (DCUM): Link til vejledning fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM)

  • Når drilleri ikke længere er for sjov
  • Når udstødelseshandlinger bliver systematiske
  • Når fællesskabet har lav tolerancetærskel
  • Når fællesskabet er præget af magt-ubalance
  • Når konflikter ikke kan løses
  • Når fællesskaberne er præget af utryghed
  • Når fællesskabet mangler empati
  • Når fællesskabet er præget af ensomhed

Ud over disse 8 tegn inddrages daglige observationer, dialoger med børn og evt. forældre. Analysen påbegyndes, når skolen eller forældre får mistanke om mobning. Analysen kan strække sig over 10 hverdage. Hvis analysen ikke er fyldestgørende senest på 10. dagen, skal handleplanen indledes med, at der er behov for yderligere undersøgelse, inden konklusionen kan fastlægges. Hvis det vurderes, at der ikke er tegn på mobning eller lignende, fortsættes det forebyggende trivselsarbejde i skolen, og skolen vil fortsat være særlig opmærksom på, om der udvikler sig tegn på mobning eller lignende. Hvis det vurderes, at der er tegn på mobning eller lignende, iværksættes handlinger, der potentielt kan bringe problemerne til ophør. Indsatserne beskrives i en handleplan, som involverede parter orienteres om indholdet af inden 10 arbejdsdage fra mistankens opståen.

Handleplan

Handleplanen skal forstås som et dynamisk dokument, som løbende evalueres og justeres, indtil problematikken er ophørt. I handleplanen fremgår ligeledes ideer og handlinger til, hvordan skolen og forældre skal samarbejde omkring det indgribende arbejde. En handleplan skal indeholde:

  • Dato for hvornår mistanken om mobning eller lignende er opstået, og hvorfra mistanken kommer.
  • Fællesskabsorienteret indsatser og handlinger, der iværksættes med det samme og/eller beskrivelse af behov for yderligere analyse. Det kan blot være, at det fortsat ikke er helt tydeligt, hvad problematikken er eller bunder i, og at teamet derfor ønsker at undersøge det yderligere for at kunne kvalificere indsatsen.
  • Handleplanen gemmes i elevmappen på det evt. pågældende barn og på klassen generelt.
  • Løbende systematisk evaluering og justering.

Forældres rolle under indsatsen

Som forældre til børn i en klasse eller en årgang, hvor der pågår et indgribende arbejde i forhold til mobning eller lignende, er forældres understøttelse afgørende for, at det indgribende arbejde medfører positive ændringer i børnenes fællesskab og klassens kultur. Det forventes, at man som forælder i sprog og handling er respektfuld og tager medansvar for indsatserne og ser sig selv som en del af løsningen og en aktiv medspiller i fællesskabet. Det gør man gennem lydhørhed overfor andre børn og voksne og gennem positiv deltagelse i fællesskabet generelt og eventuelle ekstraordinære forældremøder. Ligeledes undlades det at udpege enkelte børn eller andre forældre som bærere af skyld eller eneansvar for problematikken. Alle har medansvar for fællesskabet og kulturen her i.

Klagemuligheder

I linket her kan du som forælder læse mere om regler og procedurer for, hvordan du kan klage, hvis ikke du mener at skolen opfylder de forpligtelser, der er i forbindelse med håndtering af mobning: Link DCUM.

Gode råd til forældre i forhold til at forebygge mobning

  • Tal aldrig dårligt om dit barns klassekammerater eller deres forældre
  • Støt dit barn i at dyrke mange forskellige bekendtskaber på kryds og tværs i klassen og på skolen som helhed
  • Gør dit til, at der kommer fokus på de ”usynlige” børn i klassen (børn der ikke nævnes, aldrig er med hjemme osv.)
  • Opfordr dit barn til at forsvare den kammerat, der ikke forsvarer sig selv
  • Gør dit til, at barnet så vidt muligt deltager i alles fødselsdage
  • Fortæl dit barn at fødselsdagsfester er forskellige, og at det er en del af spændingen
  • Husk den sociale fødselsdagspolitik, når I inviterer: Alle i klassen, ingen eller alle drenge eller alle piger i klassen. Lav aftaler om dette i forældregruppen evt. gennem klasseforældreråd. Her kan med fordel også indtænkes halloween.
  • På Ugelbølle Friskole har vi en forventning om at man bakker op og deltager i skolens og klassens arrangementer og derigennem styrker samværet med dit barns klassekammerater og de andre forældre i klassen og på skolen.

“Mobning handler ikke om dårligt opdragede børn, men om utrygge fællesskaber, hvor der ikke er plads til forskelligheder. Hvis vi skal bekæmpe mobning, kræver det derfor et miljø, hvor alle børn er med i fællesskabet. For alle børn har ret til en tryg skolegang.” 

Naja Kinch Sohn, ekspert i børns trivsel i Red Barnet

Gode råd til forældre i forhold til digital mobning

Red Barnet har opstillet gode råd til, hvordan forældre kan forholde sig til digital mobning:

  • Vis interesse og involver dig i dit barns digitale liv på sms og internettet. Stil spørgsmål til, hvor dit barn færdes på nettet.
  • Tal åbent om mobilens og internettets positive og negative sider. Internettet giver adgang til en verden af viden og masser af sjov og leg. Men man kan som barn også støde på billeder, film eller beskeder, der er svære at forholde sig til. Lav en aftale om, at dit barn altid kan komme til dig, hvis han/hun oplever noget ubehageligt.
  • Det er let at misforstå hinanden, når man sender beskeder. Tal derfor med dit barn om, at man kun skal skrive ting, man også ville sige ansigt til ansigt.
  • Nettet efterlader spor: Gør barnet opmærksom på, at digitale spor – i form af eksempelvis billeder eller tekst – kan blive liggende på nettet i mange år efterfølgende.
  • Vær opmærksom på at dele billeder: Lav aftaler om at barnet aldrig må sende billeder af sig selv eller fremmede personer. Og at man altid skal spørge, før man lægger billeder på nettet af andre. Gør det også klart, at barnet ikke må mødes med personer, han/hun har mødt på nettet, uden at fortælle dig om det først.
  • Sørg for at give skolen besked, hvis du oplever dit barn udsættes for grænseoverskridende digital adfærd.